tirsdag den 19. november 2013

Glæde og sorg.

Igår besluttede jeg mig for at se at komme igang med at skrive blogindlæg igen. Fordi det giver mig rigtig meget at få luftet ud på denne måde, og ikke mindst at få den feedback som I, mine læsere, giver mig  :)

Det er jo ikke fordi mit liv har stået stille siden mit sidste indlæg, og jeg ville egentlig have startet med at skrive en lille teaser om noget rigtig dejligt som sker for mig på fredag. Noget som jeg har set frem til og glædet mig til i det forgangne halve år :)

Men så idag, tidligt imorges, ringede Yngstedatteren grædende til mig og fortalte at nu var den rigtig gal med Baby-hunden. Og at de derfor ville tage ud på Dyrehospitalet for at få Baby lagt til at sove for evigt. (Jeg synes at ordet aflivet er sådan en barsk måde at sige det på.)
Baby blev dårlig natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge. Hun rystede meget og ville ikke rigtig noget som helst. Men hen ad torsdagen gik det fremad, men ikke nok, derfor tog Yngstedatteren og Kæresten hendes fredag morgen ud på Dyrehospitalet for at finde ud af hvad der var galt med det lille pus.
Dyrlægen kunne ikke umiddelbart se at der var noget galt, men sagde at gravhunde jo godt kunne få ondt i deres ryg, så måske var det det der var galt. Og hvis det var det, så kunne de ikke love at der var noget medicinsk der ville hjælpe hende.
De to unge valgte at se det lidt an, og da de forlod Dyrehospitalet var det med en hund der næsten var sit gamle jeg igen.
Det gik så fint lige indtil igår aftes, hvor de var på besøg hos mig, hvor Baby pludselig begyndte at ryste ret meget efter at hun havde været ude og tisse. Og det virkede som om hun havde ondt. De tog hjem, men ingen af dem fik rigtig noget søvn i nat.
Og imorges havde de to unge så fået snakket det igennem, og valgte at det ville være bedst for Baby at hun skulle lege uden smerter på de evige enge. Ikke at det var en let beslutning, men det ville være for egoistisk at vælge noget andet.

Så min glædelige begivenhed på fredag, viger idag pladsen for at sige farvel til Baby-hunden.
Det er med sorg i hjertet, men med mange gode minder i behold at jeg vil sige,


Far vel, Baby. Du vil altid leve i vores hjerte. Hvil i fred. 


2 kommentarer:

Eva sagde ...

I har gjort nøjagtig som man har pligt til, når man har dyr i sin varetægt.
Selvfølgelig er det trist at sige farvel, men det må ikke forhindre dig i at at glæde dig til (hvad mon det er?) på fredag.

Betty sagde ...

Engang hvor jeg skulle have min elskede kat aflivet, trøstede dyrlægens ord mig: "Nogle gange er dyr heldigere end mennesker".....Her tænkes selvfølgelig på aktiv dødshjælp!

Trøstende tanker til dig og din kære familie!